• En del af Juraeksperten.dk

Dit Testamente

Skræddersyet testamente af erfaren jurist

  • Forsiden
  • Testamenter
  • Dine arvinger
  • Arveafgift
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Kontakt

-I tvivl om fortolkning af testamente

Jeg har med interesse læst jeres indlæg her i brevkassen – ikke mindst de indlæg, hvor I har skrevet om formuleringer i testamenter og arv.
Min far fik en datter med en anden kvinde, nogle år før han mødte min mor. Ud over at have betalt faderskabsbidrag har min far aldrig haft nogen kontakt til hende, og han har derfor følgende formulering i sit testamente i dag:
"Det er mit ønske, at mit særbarn under alle omstændigheder skal arve mindst muligt, altså alene tvangsarv."
Efter at have læst jeres indlæg om formuleringer i testamenter, blandt andet omkring særeje for boligen og muligheden for at overgive alle sine værdier til ægtefællen, har vi drøftet i familien, om der eventuelt bør ændres i formuleringen i testamentet, eller om mine forældre skal overveje særeje.
Mine forældre har et hus og et sommerhus, som begge er betalt ud, og med øvrige aktiver er der tale om en formue omkring 2,4 mio. kr. De har fælleseje, to børn inden for ægteskabet og min fars datter.
Mine spørgsmål er som følger:
Er den nuværende formulering i min fars testamente den optimale for at sikre den mindst mulige arv til hans datter uden for ægteskabet?
Får det stor betydning for arven til min fars datter, hvis mine forældre indfører særeje, og min mor kommer til at stå som eneejer af hus og sommerhus?
"P.R."

Svar:
Sandsynligvis JA! og MÅSKE!
Din fars testamente vil som udgangspunkt blive fortolket efter reglerne i den arvelov, der trådte i kraft 1. januar 2008, og dermed vil hans datter uden for ægteskab få halvt så meget i tvangsarv i forhold til, hvad hun havde fået under den tidligere arvelov. Men det afhænger af en konkret fortolkning, dvs. ud fra hvad der ellers måtte fremgår af testamentet. Derfor gør din far klogest i at oprette et nyt testamente, hvor datteren skal "arve mindst muligt efter den til enhver tid værende arvelovgivning og have sin tvangsarvelod udlagt kontant".
Da ingen kan vide, om din mor eller din far dør først, er det langtfra sikkert, at det får "stor betydning" for størrelsen af arven til din fars datter, såfremt dine forældre opretter særeje og overfører de to ejendomme til din mors særeje. Dør din far først, kan arven til datteren blive lig med nul, men sker døden i den modsatte rækkefølge forbliver arven af samme størrelse som uden det omtalte arrangement, som har den alvorlige ulempe, at din far giver afkald på retten til halvdelen af ejendommene værdi, såfremt dine forældre skulle blive separeret eller skilt.
Desuden er det tvivlsomt, om det vil være udgifterne værd at gennemføre arrangementet med særeje osv., for efter den nye arvelov udgør datterens tvangsarv 1/48 af dine forældres samlede værdier på 2,4 mio. kr., hvis din far dør først, dvs. tvangsarven til datteren udgør 50.000 kr.
J.G./E.F.


Hos DitTestamente kan du få skræddersyet dit testamente på baggrund af en grundig telefonsamtale og til en pris, der er til at betale. Nemlig 1.800 kr. inklusiv moms.

 

Skrevet i: Brevkasse

Testamente på baggrund af grundig individuel rådgivning

Jeg udformer dit eller jeres testamente på baggrund af grundig individuel rådgivning for KUN 1.800 kr. inklusiv moms:

Et bedre tilbud på professionel udformning af dit eller jeres testamente findes næppe.

Profil

Manden bag DitTestamente.dk er en erfaren jurist, når det gælder udformning af testamenter. Cand. jur. Erik Frodelund har de seneste 30 år beskæftiget sig med juridisk rådgivning.

DitTestamente.dk er en landsdækkende afdeling af JuraEksperten.dk og et godt tilbud til dig, der har behov for et testamente.

JuraEksperten

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik ("Værgo og spis - 3.125 kr. i timen") i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget

Skræddersyet testamente

Hos DitTestamente.dk får du skræddersyet dit testamente på baggrund af en grundig telefonsamtale og til en pris, der er til at betale. Nemlig 1.800 kr. inklusiv moms.

Personlig rådgivning

Dit testamente bliver udarbejdet af en erfaren jurist på baggrund af personlig rådgivning og grundige telefonsamtaler.

Ring eller skriv

Send en e-mail via kontaktformularen eller ring for at aftale et telefonmøde på tlf. 87 48 00 10. Husk at oplyse din adresse og dit telefonnummer.
  • Forsiden
  • Testamenter
  • Dine arvinger
  • Arveafgift
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Kontakt

Copyright © 2025 · DitTestamente.dk · Kontakt